Lager- og logistikmedarbejder

 

Vi søger en lager- og logistikmedarbekder hos Carefood

Lager- og logistikmedarbejder søges i Ribe! 👋🏼 Vi udvider, bygger nyt og har travlt 🏃‍♀️💨

Vi søger en imødekommende, mødestabil og pligtopfyldende medarbejder, som kan løse opgaver på både kontor og lager – og være med til at sætte skub i spændende udvikling. Vi venter kun på byggetilladelsen fra kommunen, før vi går i gang med at opføre 1.000 m² nyt lager, som du også skal hjælpe med at få op at køre.

Kort sagt skal du have lyst og evner til at løse forefaldende opgaver med god energi og positivitet.

Arbejdsopgaver
1. Modtagelse, registrering og korrekt opbevaring af varer på lageret
2. Plukning og pakning af ordrer på både frost- og tørvarelager
3. Ansvar for samarbejdet med kollegaerne på lageret
4. Koordinering af forsendelser for rettidig levering
5. Løbende opfølgning og kontrol af lagerbeholdning
6. Hjælpe indkøbskontoret med diverse opgaver, ofte på engelsk
7. Deltage i opbygning og implementering af det nye lager

Vi tilbyder
- En plads i en virksomhed i udvikling, hvor du kan sætte dit præg
- Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt efter kvalifikationer
- Fuldtidsstilling på 37 timer, med arbejdssted i Ribe. Arbejdstid i hverdage og dagtimer. 

Faglige kvalifikationer
1. Erfaring inden for lager- og logistikarbejde eller relevant uddannelse
2. Kendskab til lagerstyringssystemer og lagerprocesser
3. Gyldigt truckcertifikat (krav)
4. Flydende dansk i skrift og tale (krav). Ansøgere der ikke kan tale og skrive flydende dansk kommer ikke i betragtning og får ikke svar. 
5. Engelsk kundskaber (skriftligt og mundtligt), tysk er en fordel
6. Kendskab til Office-pakken og gerne Microsoft BS 365

Vi leder efter en medarbejder, der trives i en serviceorienteret virksomhed, hvor kundeservice er kernen i alt, hvad vi gør.

☑️ Tiltrædelse hurtigst muligt

Vi opfordrer kun seriøst interesserede kandidater til at søge denne stilling. Hvis du primært søger for at opfylde kravene til jobsøgning hos Jobcenteret, beder vi dig venligst undlade at sende en ansøgning, da vi ønsker at fokusere på ansøgere, der reelt er interesserede i stillingen og virksomheden.

Vil du med på holdet? Send dit CV til carefood@carefood.dk